
Nærværsdag
(workshop)
SØNDAG D. 10. NOVEMBER 2019 – Kl. 10.00-14.00
Bevidst væren – din inderste natur
Denne workshop er en nærværsdag i et kærligt og omsorgsfuldt rum, der favner dig og giver dig fornyet indre ro og nærvær.
Nærværsdage handler om at komme hjem i dig selv og leve et liv i svingning med din inderste natur.
Vi tager udgangspunkt i det, der er – tid og plads til at være (uden at gøre) – at være dig, som du er; at være med det, der er; at mærke hvordan kroppen har det; hvad sanserne oplever; hvordan livet mærkes – og at være med det præcis som det er, uden at skulle forandre noget.
Formen er en kombination af lytten/stilhed/fordybelse, livsfilosofi, bevægelse/sansning, fællesrefleksion og nærværsrum (meditativ lytten til sig selv i par af 2 og 2).
Du kan sidde, som du ønsker – på en stol, yogamåtte, meditationspude eller du kan stå eller ligge, som det er bedst for dig – du er velkommen til at medbringe dine egne måtter/puder, hvis du foretrækker det. Følg blot din egen krops behov.
Workshoppen bringer dig hjem i dig selv – hvormed tillid, tryghed, glæde og nærvær kan blomstre frit.
I det dybe nærvær og lytten til det inderste, du ved af – det der altid er hjemme, trygt og kærligt – kan du leve dit liv i overensstemmelse med dine indre værdier og i samklang med naturen.

PRAKTISK INFO
Dato: søndag d. 10. november 2019
Tidspunkt: 10.00-14.00
Sted: AARHUS
Forplejning: Der vil være te & kaffe, frisk frugt og gluten- og laktosefrie snacks. Alt er økologisk og lavet med kærlighed.
PRIS: KR 900,-
Vil du gerne give dig selv en nærværsdag, så tilmeld dig her.

Om underviseren
Underviseren er Ann-Jeanett Foldager, cand.psych.aut., der med sin Kandidatafhandling ”En invitation til foster-perspektiver – en kulturoverskridelse af fostertid, graviditet og forældreskab” inviterede nytænkning ind i den psykologfaglige/akademiske verden ved at argumentere fagligt for, at barnet har en bevidsthed og er bevidst tilstede i livet, mens det er i livmoderen.
Ann-Jeanett har erfaring med både samtaleterapi, gruppeforløb & meditation for gravide samt efter fødsel.
Du kan læse mere om Ann-Jeanett Foldager her.
Hvis du gerne vil arbejde individuelt med terapi eller bevidst væren i din graviditet, kan du læse mere om mulighederne her.